Tidligere numre

Nr. 2, 2005, Narrativer

Hanne O. Mogensen

Det narrative omdrejningspunkt                   

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2005, nr. 2: 5-11                                       

Cheryl Mattingly

Den narrative udvikling i nyere medicinsk antropologi

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2005, nr. 2: 13-40

Abstract:

I midten af 1980erne begyndte antropologer at undersøge det narrative og dets relation til lidelse og helbredelse i biomedicinsk behandlings kontekst. Denne narrative udvikling giver antropologer mulighed for at udforske lidelse fra forskellige perspektiver, for at kritisere vestlig biomedicin og for at undersøge de skjulte kræver i biomedicinens praksis. Denne artikel skitserer fem vigtige områder, hvor det narrative er blevet sat i forbindelse med helbredelse i vestlig biomedicin. Ud fra analyse af en konkret klinisk interaktion argumenteres for, at en undersøgelse af narrativ handling giver antropologer et godt udgangspunkt for at deltage i det bredere tværfaglige anliggende at gøre biomedicinsk diskurs og praksis mere menneskelig.

Mette Bech Risør og Torsten Risør

Den praktiserende læge

-eksistentiel søgen efter professionel identitet

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2005, nr. 2: 41-63

Abstract:

I gamle dage kunne enhver læge blive praktiserende læge. I løbet af de sidste 50 år har de praktiserende læger skabt et speciale – almen medicin – på linie med andre lægelige specialer. Men i den samme periode er det blevet tiltagende vanskeligt at definere, hvad faget er – og hvad der udgør den praktiserende læges roller og identitet. I denne artikel undersøges, hvordan et kursus i kommunikation og eksistentialisme danner rammen om konstruktionen af en søgen efter professionel identitet. Ved hjælp af narrativ teori indkredses flere mulige fortællinger, der både relaterer sig til den enkelte læges personlige situation og fagets samfundsmæssige kontekst: et personligt eksistentielt narrativ, et relationelt narrativ og et somatisk narrativ.

Anders Ingemann Larsen og Jørgen Riis Jepsen

Narrativer i arbejdsmedicin

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2005, nr. 2: 65-76               

Abstract:

Narrativ og evidensbaseret medicin er modsætninger men bør i klinisk praksis være hinandens forudsætninger og komplementere hinanden. Den evidensbaserede arbejdsmedicin er baseret på viden om sammenhæng mellem risikofaktorer på arbejdet og sundhed og sygdom; en viden der typisk stammer fra epidemiologien. I klinisk praksis er det dog ikke nok, at lægen kan spejle den bestemte patients diagnose og oplysninger om arbejdseksponeringerne ind i den forhåndenværende og ofte begrænsede evidens, der af forskellige grunde ofte ikke matcher situationen. Narrativer er ofte forudsætningen for, at lægens kliniske arbejde gør en forskel. Praksis begynder og slutter med patientens egen sygehistorie, som for det første fortæller, hvad det overhovedet er, han ønsker hjælp til, men som herudover kan hjælpe lægen med ikke bare med at beskrive eksponeringerne og sygdommen men undertiden også at forstå sammenhængen herimellem. Da sygehistorien også er kilden til forståelse af sygdommens betydning – menneskeligt, socialt osv. – er den tillige forudsætningen for at hjælpe patienten videre.

Jens Seeberg

Barnløshedsbehandling og det uønskede non-narrativitet

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2005, nr. 2: 77-101

Abstract:

Narrativ analyse bruges ofte i medicinsk antropologi til at undersøge patienters syge- og behandlingsforløb retrospektivt. Mattingly har med inspiration fra fænomenologien introduceret narrativ analyse af det terapeutiske nu set i forhold til en narrativt organiseret villet fremtid. Denne artikel undersøger, hvorledes et bestemt aspekt af behandlerkommunikation – nemlig statistisk defineret risiko ved tvillingegraviditet – udgrænses fra behandlingsfortællingerne af par i barnløshedsbehandling. Risikostatistik fungerer i denne sammenhæng overvejende som ‘ikke-viden’, der truer med at underminere handlingsmuligheder for parrene på en sådan måde, at de investerer negative følelser i statistiske oplysninger og udvikler effektive modstrategier for at kunne fastholde arbejdet med at nå frem mod deres mål i en grundlæggende positiv fortælling rettet mod en lykkelig fremtid med mindst et og helst to velskabte børn. Derimod accepteres oplevede farer i forbindelse med behandlingen som udgørende en større eller mindre trussel mod opfyldelsen af det ønskede mål inden for rammen af parrenes personlige fortællinger.    

Vibeke Steffen

Erfaringspolitik

-om brug af fortællinger i medicinsk antropologi

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2005, nr. 2: 103-116

Abstract:

Fortællinger spiller en central rolle både som empiri og som analytisk og teoretisk tilgang i medicinsk antropologi. Det ser ud til, at sygdomsforløbs processuelle og transformative karakter, dramatisk formulerede spørgsmål om liv og død og krav om handling er velegnede til narrativ fremstilling. Antropologer ser almindeligvis sådanne fortællinger som meningsfulde måder at udtrykke erfaring på, men det er dog ikke alle fortællinger, der bliver hørt i hverken antropologien eller i sundhedsvæsenet. Det ser ud til, at en subtil skelnen tillader nogle fortællinger men ikke andre. Ud fra Michael Jacksons ideer om ”the politics of storytelling” diskuterer denne artikel nogle af de narrative tilgange i medicinsk antropologi og deres implikationer for en erfaringspolitik.

Nr. 3, 2005, Sundhedsfremme og forebyggelse

Mette Bech Risør

Introduktion: Sundhedsfremme og forebyggelse

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2005, nr. 3: 5-14

Signild Vallgårda

Hvad er sundhedsfremme? En analyse af begrebet og styringsmetoderne

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2005, nr. 3: 15-31

Abstract:

Sundhedsfremme defineres forskelligt. Nogle ser det som stort set det samme som forebyggelse,

andre mener, at forebyggelse og sundhedsfremme er diametralt forskellige, og at sundhedsfremme står for noget nyt og meget bedre end tidligere tiders forebyggelse. De, som ser sundhedsfremme som noget nyt, fremhæver, at sundhedsfremme sigter mod noget positivt, sundheden, og at det indebærer brug af nye metoder, hvor den enkelte sættes i stand til at styre sig selv og få magt over sit eget liv. Forebyggelse hævdes at handle om ekspertstyring, forskrifter og at fokusere på det negative: sygdom og risiko. I artiklen vises, at sundhedsfokusering ikke er ny, den ses allerede hos de gamle grækere, og at styringsbestræbelserne, ekspertstyringen og forskrifterne ikke er forsvundet. Styringen sker i dag både gennem at appellere til borgernes lydighed og ved at søge at styrke deres evne til selv at handle. Der bruges tilsyneladende modstridende styringsmidler til at nå målet: sunde borgere.

Lone Grøn

På hverdagens og kroppens betingelser. Kropslig viden og forandring blandt patienter

på Livsstilscentret

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2005, nr. 3: 33-50

Abstract:

Artiklen omhandler ’livsstils’-forandringer og tager udgangspunkt i et feltarbejde gennemført

blandt patienter på et Livsstilscenter. Artiklen fokuserer på kropslig viden og forandring.

De historiske og kulturelle barrierer for at tale om og udvikle kropslig viden diskuteres,

og der argumenteres for at de praktiske/kropslige undervisningssessioner på Livsstilscentret tjener til at opnå en viden ikke om men i kroppen. Gennem konkrete kropslige oplevelser i institution og hverdagsliv vises dels hvordan kroppen og smagen er indfældet i kulturelle, historiske og sociale mønstre, og hvordan kroppen kan opleve og sanse nyt. Der argumenteres for en kropslig viden, der tager udgangspunkt i og integrerer hverdagens konstant skiftende karakter, betydningsfulde rutiner og familietraditioner, fortidige og nutidige kropslige oplevelser såvel som fremtidige håb og drømme. Afslutningsvis berøres tre væsentlige følger af en kropsligt og erfaringsbaseret tilgang til livsstilsforandringer.

Marie-Louise Heine Jensen

Mellem statslig logik og personlig erfaring. Dokusoapen Livet er fedt som et eksempel på

sundhedsfremme og forebyggelse i populærkulturen

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2005, nr. 3: 53-66

Abstract:

Det stigende antal af overvægtige danskere har de senere år tiltrukket sig stor bevågenhed i en sundhedspolitisk debat og opstilles som et af de primære områder for en sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Med udgangspunkt i dokusoapen Livet er fedt, der følger overvægtige i gang med en livsstilsændring, argumenteres der i artiklen for, at populærkulturelle fænomener som Livet er fedt medvirker i produktionen og reproduktionen af kulturelle konstruktioner omkring overvægt, sundhed og sundhedsfremme og dermed udgør relevante analysefelter for medicinske antropologer.

Bjarne Bruun Jensen

Sundhedsfremme og forebyggelse – to forskellige paradigmer?

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2005, nr. 3: 67-87

Abstract:

I nutidens debat inden for sundhedsområdet fremstilles sundhedsfremme og forebyggelse ofte som to begreber, der tilhører hvert sit paradigme. I artiklen sættes der spørgsmålstegn ved denne skelnen, og på baggrund af konkrete eksempler lægges der op til en anden forståelse af paradigmediskussionen inden for sundhedsområdet. Indledningsvis gives der en præsentation af den dominerende diskurs inden for diskussionen af sundhedsfremme og forebyggelse. Dernæst præsenteres og indholdsbestemmes en række nøglebegreber, der oprindeligt er udviklet inden for det sundhedsfremmende område. Det drejer sig om begreberne ’deltagelse’, ’handling’ og ’handlekompetence’. På baggrund af denne præsentation rejses der en diskussion af, hvorvidt disse begreber er anvendelige inden for hele sundhedsområdet, omfattende sundhedsfremme, forebyggelse og behandling.

Kirsten Olesen

Mødet mellem himmel og jord. En antropologisk analyse af individuel, alternativ behandling med særligt fokus på sammenhængen mellem brugerens erfaring af handlerum og virkning

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2005, nr. 3: 89-114

Abstract:

Artiklen retter blikket mod et hjørne af individuel, alternativ behandling, hvor behandleren søger at afdække årsagen bag symptomer med afsæt i to spor: dels i rationalet om en spirituel indsigt, dels i brugerens levede liv. Dermed bringes brugeren i spil; ’the clinical conversation’ folder sig ud i en virkelighed, præget af muligheder. Det er min påstand, at det åbner op for at brugeren kan handle og dermed erfare en virkning, idet denne forstås individuelt og kontekstrelateret. Positioneringen af brugeren som aktivt subjekt i en ligeværdig relation med behandleren kan således ses som motiverende for selv at tage ansvar, og artiklen er et bidrag til forståelsen af, hvordan vejen mod at blive rask kan se ud.

Nr. 4, 2006, Humanistisk Psykiatri – udforskning af et krydsfelt

Kathrine Schepelern Johansen, Charlotte Bredahl Jacobsen og Hanne Overgaard Mogensen 

Introduktion: Humanistisk Psykiatri – udforskning af et krydsfelt

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2006, nr. 4: 5-9

Lise Kirstine Gormsen

Autonomiens problematisering

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2006, nr. 4: 11-31

Abstract:

Helsinki-deklarationens retningslinjer om informeret samtykke pålægger lægen som forsker at respektere patienternes autonomi. Men hvordan gør lægen det? Hvad er autonomi? Og hvad er et autonomt menneske? Disse spørgsmål er omdrejningspunkt i denne artikel, der beskriver og kritiserer autonomibegrebet som selvbestemmelse i en sundhedsvidenskabelig forskningspraksis, der tager udgangspunkt i Helsinki-deklara-

tionens informerede samtykke. Gennem en detaljeret beskrivelse af mødet med en deprimeret patient udfoldes procedurerne ved det informerede samtykke i et psykiatrisk forskningsprojekt. Autonomibegrebet som selvbestemmelse afprøves og forkastes derefter gennem en refleksion over en psykiatrisk forskningspraksis.

På baggrund af en teoretisk gennemgang af autonomibegrebet som selvdannelse og efterfølgende refleksion over praksisbeskrivelsen foreslås en ændring af autonomiopfattelsen fra selvbestemmelse til selvdannelse i det informerede samtykke. Refleksionerne og diskussionen medfører en øget anerkendelse af kompleksiteten i den sundheds-videnskabelige forskningspraksis. Konsekvensen af denne indsigt bliver, at man må stille nye krav til forskeren som menneske og ikke blot som fagperson.

Niels Buus

Gode organisatoriske grunde til dårligt samarbejde under tværfaglige konferencer i hospitalspsykiatrien

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2006, nr. 4: 33-45

Abstract:

I psykiatrien værdsættes tværfaglige samarbejdsrelationer ofte, da de potentielt kan give flere perspektiver på patientens tilstand og situation. I denne artikel analyseres samarbejdsrelationerne under tværfaglige konferencer. Data er baseret på lydoptagelser lavet under et feltarbejde i to psykiatriske afdelinger. Analysen fokuserer på karakteren af den kliniske viden, der produceres under møderne, samt på samarbejdsrelationerne i forhold til den specialiserede arbejdsdeling på det psykiatriske hospital. Det konkluderes, at medicinere og en medicinsk diskurs dominerer under konferencerne, der ligefrem promoverer dette perspektiv, samt at der ikke skabes nogen synergieffekt mellem faglige perspektiver.

Francine Lorimer

’Vejen viser sig, mens man går’

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2006, nr. 4: 47-67

Abstract:

Denne artikel beskriver en humanistisk-inspireret form for behandling af svær depression, som bruges på afd. 10, Psykiatrisk Center Ballerup.  I det moderne danske samfund forekommer sjældent holistiske metoder til behandling af psykiatriske lidelser, og antropologer selv har haft tendens til at forstå psykiatri som enten en medicinsk eller en bureaukratisk måde at behandle patienter.  Derfor fokuserer de ofte primært på, hvordan psykiatri fungerer som institution.  Med denne artikel forsøger jeg at påvise, hvordan den ovennævnte mere holistiske form for behandling virker, og hvordan både patienter og personale oplever behandlingen.  De indlagte beskriver deres erfaringer med depression med fokus på kropslige lidelser, og de beskriver en depression, som letter, når patienterne kan dele deres erfaringer med andre i de sociale omgivelser.  Som forsker fulgte jeg 28 patienter i deres behandlingsforløb.  Halvdelen fulgte jeg desuden, efter de blev udskrevet. Narrativer fra mange af disse nuværende og forhenværende patienter viser, at depressionen lettede, idet de formåede at opleve et mere meningsfyldt socialt forhold til både menneskene og verden omkring dem.

John Aggergaard Larsen

Psykisk sygdom og personen

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2006, nr. 4: 69-88

Abstract:

Denne artikel præsenterer en fællesmenneskelig tilgang til forståelse af psykisk sygdom, der undgår den fusion af sygdom og person, vi eksempelvis kender fra begrebet ’den skizofrene’. Alternativt, ved at problematisere processen ’at forstå’, anerkendes psykisk sygdom som et personligt oplevet og et socialt fænomen, der synliggør personen, som lever med de psykiske vanskeligheder og oplevelser. Derved kritiseres essentialiserende sygdomskategorier, der endimensionelt fastholder personen som ’psykisk syg’ eller en repræsentant for ’psykisk syges kultur’. Data fra personcentreret etnografisk feltarbejde i et projekt for unge med en nylig skizofrenidiagnose illustrerer, hvorledes klienterne søger at finde mening i deres psykotiske oplevelser og deres livssituation. Dette fører til en diskussion af, hvordan projektet bidrager til helbredelse i kraft af sociokulturelle interventioner, og hvorvidt klienterne accepterer denne form for ’symbolsk helbredelse’ eller søger indsigt gennem alternative forklaringssystemer. Disse eksempler understreger nødvendigheden af, at psykiatrisk praksis og samfundsvidenskabelig forskning skelner mellem ’syge’ og ’raske’ aspekter af disse menneskers oplevelser, livssituation og livsstrategier. Artiklen påpeger betydningen af at belyse og understøtte den proces, personen går igennem i arbejdet med  at finde mening og udstikke en retning for sit videre liv.

Toril Terkelsen

Å bli overvåket gjennom en radiosender

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2006, nr. 4: 89-110

Abstract:

Artikkelen handler om, hvordan psykotiske tanker, forestillinger og uttrykk blir forstått og håndtert av personalet og pasienter i en psykiatrisk avdeling. Pasienter, som blir diagnostisert som schizofrene, forteller ofte om spesielle erfaringer som for eksempel å bli overvåket av en radiosender eller å bli utsatt for et komplott. Artikkelen har bakgrunn i et åtte måneders feltarbeid ved en norsk psykiatrisk rehabiliteringsavdeling. Utgangspunktet er en enkelt pasient, som er overbevist om at en lege har lagt inn en radiosender i kroppen hans. Gjennom empiriske eksempler settes fokus på, hvordan disiplin og kontroll av psykotiske tanker utspiller seg. Materialet viser en asymmetri i maktforholdet  mellom pasientenes og personalets ulike kunnskapsregimer. Dette forholdet analyseres i lys av bla. Michel Foucaults arbeider om makt, kontroll og selvteknologier. Det argumenteres for et mer åpent og dialogpreget møte med psykotiske uttrykk, der det gis større rom for ulike perspektiver på psykotiske erfaringer.

Charlotte Jacobsen

Etniske minoriteter i psykiatrien

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2006, nr. 4: 111-126

Abstract:

Psykiatriens og antropologiens traditioner for at beskæftige sig med det potentielt uforståelige, det anderledes og det fremmede har i nutidens psykiatri fundet en mødeplads. På pladsen finder man en multietnisk patientpopulation og en plejer og behandlergruppe, som i deres arbejdes søgen efter at komme til at forstå det potentielt uforståelige og håndtere det anderledes, forholder sig til både det kulturelt anderledes og det psykisk anderledes. Dermed praktiserer personalet meget konkret en varians af det krydsfelt mellem antropologi og psykiatri, som er omdrejningspunkt for nærværende temanummer. Samtidig sætter personalets praksis på spidsen, hvorledes både psykiatriens og antropologiens traditioner for at beskæftige sig med det anderledes bliver utilstrækkelige for de, som ikke skal forholde sig til det anderledes på afstand, men skal indgå relationer med mennesker, der anses som sådan.

Katrine Johansen

Transkulturel psykiatri

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2006, nr. 4: 127-143

Abstract:

I artiklen argumenteres der for, at psykiatriens opfattelse af kultur og af relationen mellem kultur og sygdom er

forankret i en tænkemåde, der strækker sig over 100 år tilbage i tiden til en tid med kolonialismen, hvor synet på den kulturelt anderledes var domineret af racetænkning og evolutionisme. Dette har betydet, at forsøg på at introducere en mere kompleks og dynamisk kulturforståelse i psykiatrien er mislykkedes, på trods af, at forskellige større forskningsprojekter har påpeget behovet af en mere tidssvarende og videnskabelig valid kulturopfattelse. I artiklen illustreres dels nogle af de tænkemåder, som psykiatrien trækker på samt nogle af de forskningsprojekter, der har illustreret behovet for en nytænkning af kultur og relationen mellem kultur og psykisk sygdom i psykiatrien.

Boganmeldelse

Lone Grøn: Krop og hverdag i forandring

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2006, nr. 4: 145-147

Nr. 5, 2006. Somatisering? -sygdom uden forklaring.

Kirsti Malterud

”Mener han, at somatisering er noe, jeg gjør?”

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2006, nr. 5: 5-19

Abstract:

Praktiserende leger møter mange pasienter, som har subjektive symptomer, uten at legen kan påvise objektive funn. Sykdomsårsaken er ukjent, og det er vanskelig å finne fram til en tradisjonell medisinsk diagnose. De ’ubestemte’ plagene – ’medically unexplained physical symptoms’ – er tilstander, som preges av kronisk lidelse og funksjonshemning, og som i årenes løp har fått mange diagnostiske betegnelser. I denne artikkelen vil jeg undersøke og drøfte betydningen av det diagnostiske begrepet ’somatisering’.  Vi skal se nærmere på de kulturelle og språklige røttene, som har gitt innhold til denne diagnosen og spesielt studerere de sosiale og medisinske konsekvenser av dette for klinisk praksis i dag. I en kunnskapsarkeologisk tilnærming kombineres teoretiske perspektiver fra medisinsk nosografi og pragmatisk filosofi.

Ulla Hariet Jensen og Bjarke Paarup

Sociokulturelle aspekter i diagnose og behandling af rygpatienter i Danmark

 Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2006, nr. 5: 21-43

Abstract:

Artiklen omhandler, hvorledes psykiske og sociokulturelle aspekter inddrages i den biomedicinske praksis, der udspiller sig på et rygambulatorium. På baggrund af feltarbejde i et rygambulatorium og blandt rygpatienter viser artiklen, at hvor ryglidelsen er tydelig diagnostiserbar med ’objektive fund’, kan den diagnostiske og behandlende praksis i rygambulatoriet rumme psykiske, sociale og kulturelle elementer i sin forståelse af et sygdomsforløb. Hvor en ryglidelse ikke kan diagnostiseres med ’objektive fund’, kan patientens psykiske, social og kulturelle forhold i behandlernes opfattelse af diagnose og behandling, ikke indgå i en frugtbar dialog med patientens kropslige erfaringer. De psykiske, sociale og kulturelle forhold bliver i stedet tegn på noget andet, som regel psykisk konflikt, psykopatologi eller udtryk for patientens bevidste eller ubevidste interesser.

Per Fink

Funktionelle lidelser og symptomer. Dilemmaer omkring klassifikationer og begreber

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2006, nr. 5: 45-65

Abstract:

Et velkendt og meget hyppigt fænomen i vores sundhedsvæsen er patienter, der går til behandling for eller udredning for somatisk sygdom, uden at en sådan kan påvises. Vi kalder dette fænomen somatisering, medicinsk uforklarede symptomer, funktionelle symptomer eller lidelser, helbredsangst eller hypokondri og meget andet. Der hersker en udtalt begrebsmæssig og terminologisk forvirring på området. I denne artikel gives en kort gennemgang af enkelte, relevante begreber og centrale problemstillinger på området. Desuden beskrives en ny inddeling af tilstande, der præsenterer sig med funktionelle fysiske symptomer, dvs. fysiske symptomer, der ikke kan tilskrives nogen kendt ortodokst defineret somatisk lidelse. Endeligt præsenteres en mere moderne forståelse af somatiseringsbegrebet, og mulige årsagsforklaringer på funktionelle tilstande gennemgås . 

Sofie Bäärnhielm

När det händer sådana saker, blir man förvirrad

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2006, nr. 5: 67-80

Abstract:

Oförklarade kroppsliga besvär innebär en osäkerhet för såväl patient som behandlare. En kvinnlig turkiskfödd patients erfarenheter av och perspektiv på sin sjukdom presenteras. Utifrån detta fall och utifrån en kvalitativ avhandling utforskande sjukdomsförståelse diskuteras min osäkerhet inför de teoretiska begreppen ’somatisering’ och ’explanatory models’ (förklaringsmodeller) och behandlares osäkerhet vid svårigheter att tolka patienters kommunikation. Avslutningsvis diskuteras behovet av klinisk metodutveckling i mångkulturella vårdmiljöer. Osäkerhet i den kliniska vardagen kan fungera som en utgångspunkt för att identifiera behov av kunskapsutveckling. 

Lisbeth Frostholm

Sygdomsopfattelse – et sundhedspsykologisk perspektiv

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2006, nr. 5: 81-90

Abstract:

I det følgende vil jeg præsentere en kognitionspsykologisk model af sygdomsopfattelse. Med udgangspunkt i en undersøgelse, jeg foretog hos 38 praktiserende læger og 1785 patienter i Århus Amt år 2002-2002, undersøges, om denne model er anvendelig i almen praksis, og om patienter med funktionelle fysiske symptomer (FSS) i deres sygdomsopfattelse adskiller sig fra andre patientgrupper i almen praksis

Charlotte Rask

Funktionelle somatiske sygdomme hos børn. En udviklingsorienteret biopsykosocial tilgang i klinikken

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2006, nr. 5: 91-111

Abstract:

Funktionelle somatiske symptomer hos børn er en hyppig årsag til kontakt til sundhedsvæsenet. Hos børn med kroniske eller tilbagevendende funktionelle somatiske symptomer er der ofte samtidig emotionelle problemer, familiære konflikter, skolefravær og øget forbrug af sundhedsydelser samt risiko for vedvarende fysiske symptomer senere i voksenalderen. En multidimensionel tilgang er derfor påkrævet i den kliniske håndtering af disse bør, frem for en klassisk biomedicinsk tilgang, som reducerer barnets lidelse og funktionshæmning til objektiv sygdom og patofysiologiske processer. Her præsenteres en multidimensionel tilgang ved en udviklingsorienteret biopsykosocial model, hvor et udviklingsmæssigt perspektiv og betydende psykologiske, sociale samt biologiske faktorer for udvikling og vedligeholdelse af symptomerne adresseres. Denne tilgang vil potentielt kunne mindske usikkerheden vedrørende diagnostik og behandling af disse børn. Det forudsætter specifik uddannelse af sundhedspersonale om funktionelle somatiske symptomer og tilstande hos børn, et udbygget samarbejde på tværs af sektor- og faggrænser samt udvikling af specialiserede behandlingssteder.

Marianne Rosendal

Lægens usikkerhed i relation til behandling af Medicinsk Uforklarede Symptomer

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2006, nr. 5: 113-125

Abstract:

Artiklen bygger på en gennemgang af litteratur om lægers usikkerhed i kliniske situationer i relation til aktuel viden om Medicinsk Uforklarede Symptomer. Kliniske vurderinger og beslutningsprocesser er uløseligt forbundet med usikkerhed, som kan opstå med baggrund i såvel begrænset viden som relationelle og konceptuelle forhold. Nogle læger håndterer deres usikkerhed ved at undertrykke den og de negative følelser, den udløser og ved at øge fokus på de sikre forhold, hvilket i praksis betyder de biomedicinske sygdomsaspekter. I relation til patienter med legemlige symptomer uden organisk grundlag fører denne tilgang til unødige udredninger og behandlingstiltag, af og til med iatrogene skader og sygeliggørelse til følge. Kvalitative undersøgelser peger på, at årsagerne til det overdrevne biomedicinske fokus kan søges i lægens problemtilgang og håndtering af usikkerheder. 

Vores viden om Medicinsk Uforklarede Symptomer er stigende, og der findes i dag relevante behandlingsmuligheder, som kort gennemgås i artiklen. Patienter med Medicinsk Uforklarede Symptomer bør tilbydes den samme professionelle udredning og behandling som andre patienter i sundhedsvæsenet, hvilket ikke sker i dag, og der er et stort behov for at forbedre sundhedsvæsenets tilgang til patientgruppen.

Trine Dalsgaard

Symptomers sociale betydning og sygdomsnarrativer i medicinsk uforklarede lidelser

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2006, nr. 5: 127-142

Abstract:

Artiklen fokuserer på samspillet mellem den sociale betydning af medicinsk uforklarede symptomer, og den subjektive oplevelse af at leve med symptomerne, som det udtrykkes i narrativer fortalt af folk, der lider af uforklarede symptomer. Mangelen på en legitim diagnose efterlader folk, der lider af medicinsk uforklarede symptomer, med en oplevelse af marginalisering og usikkerhed og ikke mindst i en udefinerbar social position – og det er denne mangel på position frem for symptomerne i sig selv, der dominerer fortællingerne. I narrativerne afspejles denne marginale sociale position, og modstand mod denne igennem primært to måder at fortælle på, som i artiklen betegnes som ´kaos´ og ´quest´ historier (Frank 1995). Overordnet argumenteres der i artiklen for et perspektiv på de medicinsk uforklarede symptomer som, i hvert fald delvist, konstrueret af et socialt forløb hvor den sociale betydning af symptomerne spiller en central rolle.