Medicinsk antropologi (MA) er studiet af kulturelle og sociale dimensioner vedrørende sygdom og sundhed. MA har siden midten af 70’erne vokset sig til at være en fremtrædende subdisciplin indenfor antropologi og er udviklet både på baggrund af et pragmatisk engagement i sundhedsprojekter (udviklingsarbejde i den 3. verden) og på baggrund af teoretiske udviklinger i den antropologiske forståelse af kultur, praksis og aktør.
I dag er MA lige så fremtrædende i Nord som i Syd, blot med forskellige problemstillinger i fokus, ofte med en kritisk vinkel. Nogle af de klassiske temaer, som MA har behandlet og som stadig udgør et væsentligt omdrejningspunkt for analyser, er f.eks. forholdet mellem patient-behandler, sygdomsopfattelser og –erfaring, behandlingsformer, klassifikation og sygdomssystemer.
Et centralt aspekt herunder er at tage højde for den samfundsudvikling, der skaber forskellige betingelser for og forandringer af sundhed og sygdom, ikke alene for den almene patient, men også for den professionelle behandler, både i det officielle og det komplementære system. Nyere temaer er f.eks. funktionelle lidelser, reaktioner på forebyggelse og sundhedsfremme, samspil mellem forskellige kulturelt bestemte behandlingssystemer, alternativ behandling m.v.
MA er desuden et udpræget tværdisciplinært fag, og ofte foregår undersøgelser i tæt samarbejde med sundhedsvidenskab, primært dog epidemiologi. Samtidig har MA dog de senere år bidraget til ’science of science-studies’, idet biomedicinen som disciplin og kulturelt system også analyseres og dokumenteres. MA har også bidraget til udviklingen af temaer som f.eks. narrativitet og forholdet mellem viden og praksis, der taler til den generelle antropologi lige såvel som til MA.
