Sygdom og Samfund - Aktuelt nummer

Nr. 11, 2009, Krop og teknologi

Tine Tjørnhøj-Thomsen

Introduktion: Medicinsk teknologi: Et tveægget sværd

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr. 11, side 5-12

Bjørn Hofmann

Teknologi skaper sykdom: Om teknologi, sykdom og verdier

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr. 11, side 13-29

abstract:

Teknologien har endret helsevesenet radikalt de siste 200 år. Den har ikke bare endret mulighetene til å diagnostisere og behandle sykdom. Teknologien har også formet våre oppfatninger av sykdom: Teknologien etablerer de grunnelementer som definerer sykdom (ontologi) og bestemmer sykdommenes tegn (semiologi). Den former vår kunnskap om sykdom (epistemologi), og den genererer sykdommenes praksiser (pragmatikk). Ved å øke den diagnostiske følsomheten, blir flere syke, og sykdommer med avansert teknologibruk har høyere status enn sykdommer uten. Teknologien trekker søkelyset mot det den lar oss måle og manipulere og influerer dermed våre mål. Teknologien påvirker altså ikke bare sykdom gjennom pasienters behov og industriens interesser, men gjennom formingen av helsefagenes rasjonalitet. Ved å forme våre oppfatninger av sykdom, formes våre forestillinger av godt og (v)ondt. Denne artikkelen undersøker hvordan teknologi skaper sykdom og presenterer et rammeverk for å forstå hvordan verdier er involvert i (sam)spillet mellom teknologi og sykdom. Samtidig som teknologien har blitt en stor hjelp i kampen mot lidelse og død, har den blitt en del av vår rasjonalitet og vår vurdering av sykdom, av lidelse og vår død – ja oss selv.

Anja Marie Bornø Jensen

Mistede liv og nye chancer: Kropsdelenes komplekse sociale betydninger i organdonationsfeltet

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr. 11, side 31-50

abstract:

Denne artikel udforsker gennem empiriske eksempler fra forskning i USA og Danmark de mange betydninger, der knytter sig til kroppens dele i den særlige medicinske teknologi, der omhandler organdonation og transplantation. Formålet er at nuancere den nuværende fremherskende forestilling om og fremstilling af organer som en efterspurgt mangelvare for syge patienter på ventelisterne. Artiklen belyser i stedet hvorledes kroppens organer er komplekse og flertydige symboler på liv og død, der gennem strategiske processer tillægges meningsfulde betydninger af såvel modtagere som donorpårørende. Det diskuteres ligeledes hvordan opfattelsen af kroppens organer bliver afgørende for, hvorledes efterladte pårørende håndterer sorgen over et pludseligt dødsfald, og på hvilke måder donation af organer afføder komplekse sociale relationer i denne medicinske kontekst. Endelig diskuteres det hvordan forskellige opfattelser af ejerskab af kroppens organer og deres betydning for ritualer og praksisser omkring døden kan afstedkomme kontroverser blandt både pårørende og det medicinske personale.

Regulering af knogletransplantation: Overvejelser om en teknologis moralske, politiske og økonomiske aspekter

Denne artikel undersøger moralske, politiske og økonomiske aspekter af reguleringen af knogletransplantation. Der argumenteres for, at EU og den danske lovgivning søger at regulere gennem en relativt snæver, sundhedsfaglig forståelse af hvilken type viden, der er relevant for teknologiens praksis. Derved ignoreres en række faktorer, der har afgørende betydning for, hvad man gør i praksis. Desuden forbigås en række moralske implikationer af teknologien og dens regulering. En større forståelse for, hvad der er på spil for sundhedsprofessionelle og patienter kan måske skabe bedre sammenhæng mellem den regulering, der foregår på papiret, og det man i praksis foretager sig.

Teknologiers mellemkomst i ambulant behandling og egenomsorg: med fokus på gravide kvinder med diabetes

Vigtige tendenser i den danske sundhedssektor i disse år er centralisering af behandling og øget egenomsorg. Teknologi ses ofte som en del af denne udvikling omend der eksisterer både dystopiske og utopiske forestillinger om, hvorvidt teknologi fremmedgør eller støtter patienten. I denne artikel belyser vi, ud fra behandling af gravide kvinder med diabetes, hvordan mennesker interagerer med teknologi i udførelse af egenomsorg og i forbindelse med et ambulant behandlingsforløb. To empiriske eksempler, Maja og Ida viser hvordan der iværksættes en række strategier i forsøget på at integrere behandlingen i hverdagen og for at leve op til behandlingsprogrammets krav. Maja indgår i en reciprok, symbiotisk relation til teknologien og oplever den som en ressource og formår omend med omkostninger at integrere behandlingen i sin hverdag. Ida oplever derimod ikke teknologien som en ressource og er på grund af sociale omstændigheder og behandlingsprogrammets ufleksibilitet ikke i stand til at integrere behandlingen i sin hverdag. Artiklen konkluderer, at hvorvidt teknologier fremtræder som en ressource afhænger af den specifikke relation mellem menneske og teknologi. En relation der kan være påvirket af individuelle, ikke-medicinske omstændigheder.

I grænselandet mellem optimering og helbredelse. Alternativ behandling som medicinsk forbedringsteknologi

Alternative behandlingsformers stigende popularitet i vestlige lande forklares oftest med lægevidenskabens utilstrækkelige håndtering af især kroniske sygdomme, men også lægers distance og manglende empati overfor patienterne. Imidlertid tyder flere undersøgelser på, at brugere af alternativ behandlingsformer anvender det konventionelle system i endnu højere grad end folk, der ikke har erfaringer med alternativ behandling. I artiklen diskuteres med udgangspunkt i en brugerundersøgelse, hvorfor en udbredt anvendelse af alternativ behandling ikke nødvendigvis er udtryk for en afvisning af teknologiske metoder inden for biomedicinen. Der argumenteres for, at udbredelsen kan ses i perspektivet af en tendens til optimering og præstationsfremme, og at alternative behandlingsformer kan betragtes som medicinske forbedringsteknologier.

I denne artikel udforskes og diskuteres screeningers mulige implikationer for individer og samfund – her med udgangspunkt i screening for brystkræft, livmoderhalskræft, forhøjet kolesterol og knogleskørhed. Der fokuseres på screeningers mulige betydninger for følelsen af krop og selv med henblik på at diskutere, hvilken rolle screening kan have set i et forebyggelses- og sundhedsfremmeperspektiv. Formålet med artiklen er at skabe diskussion om screeningers positive og negative betydninger. I artiklen argumenteres for at screening udover at redde liv og give tryghed også medvirker til usikkerhed og ængstelse. Derudover kan screening muligvis medvirke til risikotænkning, afhængighed af eksperter og til at kropslige signaler overhøres. Screening er en forbyggende foranstaltning der ikke nødvendigvis giver mulighed for et sundt liv. Artiklen foreslår at fokus på kropsbevidsthed styrkes i takt med, at antallet af screeninger stiger – samt bidrager til diskussionen om det etisk forsvarlige i, at raske mennesker i stigende grad screenes for mulige fremtidige sygdomme.

Lyspunkterne i de medicinske tidsskrifter er reklamerne. Her kan en praktiserende læge, der på godt og ondt er fanget i hverdagens trivialiteter, stoppe op et øjeblik og finde både inspiration og glæde.

De udgør farverige oaser midt i en ellers steril sort/hvid papirørken af lægevidenskabelig viden.

Viden, hvor man sjældent ser spor af livet som det leves i den virkelige verden. Viden, som indimellem synes ufrugtbar i kampen imod de små sundhedsmæssige gebrækkeligheder, som alle menneskers liv er så fulde af. Som en ørken: steril og uden liv. Man læser, bliver nok klogere, men inden modløsheden lammende sætter ind, må man bare lige nyde en enkelt reklame. I et lysglimt af et enkelt blik, sætter reklamen følelser og intellekt i spil på en særlig måde. Billeder der taler til følelser, tanker, ubevidste erindringer, krop og æstetik. De sælger, men giver også indsigt i de mekanismer der er på spil i den markedsorienterede medicinske lægeverden (Hvas & Gannik, 2008).

Reklamens simple symbolik røber sygdommes følelsesmæssige komponenter, der synliggøres og omformes til salgsargumenter, gennem deres tale til vores fælles menneskelige erfaringer og deres appel til vores ønske om at gøre det skønne, det gode og det rigtige. Alt på en og samme tid.

I reklamen er der skæbner og kød på. Her er der billeder af årstider og livs-tider. Tider jeg genkender fra min egen hverdag, hvor patienterne passerer forbi mit blik i en tilsyneladende uendelig række. Et praktisk lægeliv giver utallige små indblik i mange menneskers liv. Liv, der i det øjeblik jeg møder patienten, udspiller sig for åbent tæppe i en for patienten særlig livstid, under særlige omstændigheder, på et særligt sted i verden. Hver gang. Hver dag. Året rundt. Årene igennem.